blegning af tænder

Behandlinger

Når det gælder misfarvning af tænder, er kaffe, te, rødvin og cigaretter nogle af de største syndere. Tænder kan også se misfarvede ud, hvis de har store gamle fyldninger, er snavsede eller sidder på en speciel måde i tandrækken. En grundig tandrensning kan ofte fjerne mange af disse misfarvninger. Men vi ved i dag, at f. eks. et længerevarende tobaksforbrug giver en mere permanent misfarvning af tænderne.

Disse misfarvninger kan ofte bleges. Det sker hjemme ved hjælp af et blegesæt, som udleveres her på klinikken. Blegning af tænderne er en veldokumenteret metode og har været anvendt i mange år. Vi anbefaler at foretage hjemmeblegninger frem for såkaldte klinikblegninger, da tænderne ofte bliver mere kuldefølsomme ved sidstnævnte metode.

Når tandlægen/tandplejeren har sikret sig, at tænder og tandkød er sunde og velegnede til blegning, kan blegebehandlingen indledes. Hvor hvide dine tænder bliver efter en tandblegning afhænger af farven på dine tænder, før de blev misfarvet. Din tandlæge vil tale med dig om, hvordan det færdige resultat forventes at blive i netop din situation.

Det er vigtigt at følge vores anvisninger vedrørende blegning af tænderne. Resultatet forventes at holde i 2-4 år, afhængig af efterfølgende påvirkninger fra tobak, kaffe og te.

Skinnerne kan gemmes og genbruges i flere år, hvis du senere ønsker at give din tænder endnu en blegning.

En tandblegning koster ved Tandlægerne i Biesgade

1500 kr-1700 kr.

Hos Tandlægerne i Biesgade er vi
altid parate til at besvare eventuelle spørgsmål om behandlinger, priser m.m.
Vores telefoner er åbne alle hverdage fra kl. 7:30
Du kan også skrive til os via nedenstående formular.
Tak! Din besked er nu sendt.
Hov! Noget gik galt ved indsendingen af beskeden.