Hovedpine

Behandlinger

Mange får symptomer fra kæbeleddet i form af knæk- eller gruslyde, når de taler, tygger eller åbner munden. Andre får problemer med at gabe helt op og bevæge underkæben, som de plejer. Man kan også få smerter i eller omkring kæbeled og øre, enten hele tiden eller kun når man bevæger kæben. Af og til mærker man måske også, at det føles anderledes, når man bider tænderne sammen. Hovedpine og muskelgener optræder ofte samtidig med smerter i kæbeleddet. Spændingshovedpine kan udspringe fra tyggemusklerne men kan også opstå uafhængig af kæbeled, tyggemuskler og tænder fra eksempelvis nakke- og rygmuskler.

Alle tandlæger ved Tandlægerne i Biesgade er rutinerede i at diagnosticere forskellige former for hovedpine og andre smerter i tyggeapparatet. Ofte kan massage og varmebehandling af tyggemusklerne samt en grundig information om tilstanden hjælpe den enkelte patient. Forskellige former for bidskinner kan desuden afstøtte sammenbiddet og afhjælpe de til tider kraftige smerter og hovedpiner.

Efter en undersøgelse vil det typiske behandlingsforløb være varmebehandling og massage samt eventuelt en bidskinne. Dette er den mest veldokumenterede behandling, og vi har gode resultater med dette ved Tandlægerne i Biesgade.

Hos Tandlægerne i Biesgade er vi
altid parate til at besvare eventuelle spørgsmål om behandlinger, priser m.m.
Vores telefoner er åbne alle hverdage fra kl. 7:30
Du kan også skrive til os via nedenstående formular.
Tak! Din besked er nu sendt.
Hov! Noget gik galt ved indsendingen af beskeden.