Caries – eller huller i tænderne – er en af de mest almindelige sygdomme, som alle mennesker kan få. Caries udvikler sig normalt langsomt og i de tidlige faser kan det med den rette forebyggende behandling stoppes helt. Behandles caries ikke, kan man med tiden opleve smerter og ødelagte tænder.
Et cariesangreb begynder på tandens overflade og bevæger sig langsomt ind gennem emaljen, som er det yderste beskyttende og hårde lag på tanden. Emaljen dækker dentinen, som er tandbenet. Når først cariesangrebet er kommet ind i dentinen, forløber det hurtigere, fordi dentinen ikke er lige så hård som emaljen. Cariesangreb inddeles i tre stadier:
Et begyndende hul i en tand kan med den rette forebyggende behandling standses, så det ikke længere udvikler sig. Dybere huller i tænderne behandles ved, at man fjerner det syge tandvæv og erstatter dette med en plastfyldning. En plastfyldning har tandens farve, og man vil derfor stort set ikke kunne se, at man har fået lavet en fyldning. Er hullet meget dybt, kan det være nødvendigt at rodbehandle tanden, hvor tandlægen smertefrit fjerner nerven inde i tandens rødder.
Udvikling af et hul kræver to ting – bakterier og sukker. Derfor kan man forebygge caries ved omhyggelig mundhygiejne. Dvs. tandbørstning med fluortandpasta to gange dagligt samt daglig anvendelse af tandtråd.
Ved det regelmæssige tandeftersyn vil tandlægen altid undersøge, om der er begyndende huller og rådgive om, hvordan du undgår at det udvikler sig yderligere.
Derved etableres gode vaner tidligt.
Læs mere om forebyggelse af huller i tænderne her.
Normalt er det ikke nødvendigt at behandle begyndende huller eller inaktiv caries, fordi mundens eget spyt vil beskytte og forsøge at reparere hullet. Forudsætningen er dog en god mundhygiejne, for at undgå at huller udvikler sig til at blive større.
Hvis hullet kræver at vi fjerner det, vil tandlægen bore det syge tandvæv væk og lægge en plastfyldning i hullet. Her vælger mange lokalbedøvelse for at undgå smerter under boring, hvis nerver skulle blive påvirket. Ved at anvende bedøvelse, vil oplevelsen ikke er være forbundet med smerter.